0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

Reparation af plankebord

Har dit bord fået patina, ridser eller skrammer? 
 

Hvis dit plankebord har fået patina fra daglig brug, som du ikke kan acceptere, så frygt ej.
Ridser & pletter i træet kan nemt fjernes med hjælp fra lidt sandpapir.






Guide til mindre ridser, skrammer & pletter



1. Slib ridser & pletter helt væk med sandpapir korn 80, hvor du sliber i åreretningen. 


2. Slib derefter hele bordpladen med sandpapir korn 120, som du ligeså skal slibe i åreretningen.


3. Giv bordet en omgang oliebehandling


 






Har dit plankebord har fået større ridser og revner?

Har dit bord fået større ridser eller revner, på over 1 millimeter i dybden, så kan du nemt reparere dette med lidt
træspartel. Du kan anvende vores guide nedenfor, så dit bord igen kan få et fint udtryk.

 



 

Guide til større ridser & revner

 
1. Slib ganske let på ridsen/revnen med sandpapir i korn 80 for at fjerne alle ujævnheder. 


2. Hvis revnen er gennemgående, sikres undersiden af bordet med et stykke tape,
for at undgå afdrypning på gulvet.


3. Brug handsker og udfyld revnen med vores hurtigt hærdende lim - skær
revnen op, hvis det er nødvendigt. 


4. Drys med pulvertræspartlen og dup nu med fingrene, så det når helt ned i fordybningen.
Lad tørre i 5 min. og mellemslib med korn 80.


5. Herefter skal du være opmærksom på, om træspartlen er sunket en smule -
hvis det er tilfældet, skal der spartles igen. Her bruges pulvertræspartlen,
nu blandet op med vand. Lad tørre i 30 min. 


6. Slib henover revnen med groft sandpapir i korn 80 og 120 afslutningsvis.


7. Til slut gives olie med en grydesvamp. Lad virke i 10 min. Undgå at tørre for meget af
- vi vil gerne have at det matcher resten af bordet.


8. Bordet er klar til brug efter 24 timer, gennemhærdet efter 2-3 dage. 


Hvis en glattere overflade ønskes, kan HELE bordet slibes efter de 24 timer, GANSKE LET med korn 220.
Oliebehandlingen gentages. 



 




Har dit bord fået vindridser eller løsnet træ?


Hvis dit bord har vindridser, kan du slibe bordet til det er glat. Hvis der er lidt træ, der er løsnet, kan det være 
nødvendigt at løfte træet lidt & presse almindelig trælim ind under det løse. 



 


Guide til vindridser eller løst træ på din bordplade? 


1. Pres almindeligt trælim ind under det løsnet træ.


2. Sæt reparationen under tryk & stabl noget tungt ovenpå. 
Lad herefter limen tørre i 12 timer. 


3. Slib bordet helt glat & giv det en oliebehandling.

  




 

Er der kommet kondensringe i træet?
 

Hvide kondensringe kan med fordel slibes væk ved brug af ovenstående guide. De kan dog også i visse
tilfælde fjernes ved anvendelse af en varmluft hårtørrer eller strygejern med et håndklæde imellem.




 

0
   
Møbelgrossist
Forhandler & business- Bliv B2B Privat- shop udvalg af vores sortiment Projektorienteret- Se mulighederne